Danish Airshow
Skal du til Danish Airshow søndag d. 13. september på Flyvestation Aalborg, så kører NT’s busser, Nordjyske Jernbaner samt DSB's tog dig ud og hjem.
Skal du til Danish Airshow søndag d. 13. september på Flyvestation Aalborg, så kører NT’s busser, Nordjyske Jernbaner samt DSB's tog dig ud og hjem.
Benyt bus og tog til og fra Airshow. Søg efter stoppestedet "Danish Airshow 2026" på Rejseplanen, og se hvilke muligheder du har for at komme til og fra.
Læs desuden mere om forbindelserne herunder.
DSB’s IC-tog kører hver time mellem Aalborg, Aalborg Vestby, Lindholm og Aalborg Lufthavn, og er den mest effektive måde at komme til og fra Airshow. Fra Aalborg St. til Aalborg Lufthavn tager turen 10 minutter i tog. Ved ankomst til Aalborg Lufthavn St. følger du skiltene til indgangen v/ Hovedværkstedet, hvorfra der kører gratis shuttlebusser hen til eventområdet hele dagen. Togene vil køre med ekstra vognsæt formiddag og eftermiddag.
Oplever du, at IC-toget er fyldt op, er der mulighed for at benytte Nordjyske Jernbaners regionaltog, RE75, mellem Aalborg St. og Lindholm St. I Lindholm skiftes til linje 13, som kører det sidste stykke ud til lufthavnen. Der vil være indsat ekstra busser på linje 13 mellem Lindholm St. og Aalborg Lufthavn.
Udover toget kan du benytte den ordinære bybuslinje 13, på strækningen mellem Gug, Aalborg Centrum, Nørresundby og Aalborg Lufthavn. Stå af bussen ved stoppestedet Hovedværkstedet, hvorfra der kører gratis shuttlebusser til eventområdet.
Benyt regionaltog RE75 til Lindholm St., og skift til enten linje 13 eller DSB’s IC-tog mod lufthavnen. Fra indgangen v/ Hovedværkstedet benyttes de gratis shuttlebusser til eventområdet.
Benyt rute 970X eller 971X til Aabybro Busterminal, og skift til den særlige shuttlebus, som kører mellem Aabybro Busterminal og Airshow hele dagen. Shuttlebussen holder i Flyvestationens nordvestlige område, hvorfra der er ca. 600 m at gå hen til eventområdet. Shuttlebussen kører mellem Aabybro og Airshow og retur hver halve time i tidsrummet fra kl. 8.35 til 12.05, og igen fra kl. 13.35 til 18.05. Shuttlebussen er tilpasset afgangs- og ankomsttiderne for rute 970X og 971X i Aabybro.
Se køreplan for shuttlebussen her.
Benyt DSB’s IC-tog, som kører hver time, og stå af ved Aalborg Lufthavn. Herfra følger du skiltene til indgangen v/ Hovedværkstedet, hvorfra de gratis shuttlebusser kører det sidste stykke til eventområdet.
Her henviser vi til de ordinære bus- og togforbindelser. Søg på Rejseplanen, og se hvordan du kommer frem.
Grundet spærringer langs med Thisted Landevej vil der være følgende omkørsler for linje 13, 970X og 971X fra morgenstunden og frem til ca. kl. 20:
Linje 13
Kører normalt ruteforløb fra Gug Øst via Aalborg Centrum til Aalborg Lufthavn. Ruten afkortes ved lufthavnen, og kører ikke videre mod Vadum, Nørhalne og Aabybro.
Rute 970X og 971X
Mellem Aabybro og Aalborg St. køres omkørsel via Biersted, Nørhalne, motorvejen, Limfjordstunnelen og Østre Allé. Undervejs standses i Biersted og Nørhalne; dog kun ved stoppestederne langs Kattedamsvej og Bakmøllevej.
Betjening af Vadum
Grundet spærringerne langs Thisted Landevej, er der ikke busbetjening af Vadum by i tidsrummet for omkørslerne. Vi henviser i stedet til Plustur, som kan bestilles på Rejseplanen.
Se kort over omkørslerne her.