Vi tester

Parkér og Rejs

Lad ikke parkeringsbøvl ødelægge julehyggen. Fra lørdag d. 14. november til og med søndag d. 20. december kan du i weekenderne parkere på pendlerpladsen ved Th. Sauers Vej og tage bussen gratis ind til Aalborg.

Hent billetten Parkér og Rejs - Jul

Du finder billetten Parkér og Rejs - Jul i Rejsebillet-appen under menupunktet Specialbilletter.

Sådan gør du

1. Parkér bilen gratis på pendlerpladsen ved Th. Sauers Vej.

2. Åbn appen Rejsebillet, mens du befinder dig på pendlerpladsen, og hent billetten Parkér og Rejs - jul. Billetten er kun synlig i appen, når du er ved pendlerpladsen.

3. Stig på Plusbussen ved stoppestedet Pendlerpladsen (Bertil Ohlins Vej / Aalborg) og kør ind til Aalborg. Plusbussen kører hver 15. minut i weekenden.

 

Billettens gyldighed

  • Billetten gælder kun lørdage og søndage i perioden 14. november til 20. december.
  • Køb og første rejse skal påbegyndes i tidsrummet 09.00–16.00.
  • Billetten er gyldig til kl. 23.59 samme dag. På dette tidspunkt skal returrejsen være afsluttet.
  • Billetten gælder i alle bybusser (linje 1–19) inden for zone 1 (Aalborg og Nørresundby centrum).
  • Billetten gælder ikke til tog eller øvrige buslinjer.
  • Billetten er personlig, dvs. at alle skal have deres egen billet – også børn.

Planlæg din tur på Rejseplan