Flexbus
Flexbus er afgange i køreplanen, der kun køres, når man bestiller dem
Flexbus er afgange i køreplanen, der kun køres, når man bestiller dem

Flexbus er en fleksibel trafikløsning, der supplerer de faste busruter i Frederikshavn Kommune.
Bussen kører behovsstyret, hvilket betyder, at den kun afgår, når der er bestilt en tur. Det giver byerne Østervrå, Præstbro, Lyngså og Voerså bedre adgang til offentlig transport i aften- og weekendtimerne.
Med Flexbussen bliver man kørt fra stoppested til stoppested med en flexbil i stedet for en almindelig bus.
Flexbussen koster det samme som almindelig bustakst.

Flexbussen kører kun ved turbestilling. Det er derfor nødvendigt at booke sin tur gennem Rejseplanen eller ved at ringe til 99 34 11 14.
Turen kan bestilles på Rejseplanen hele døgnet eller ringe alle dage mellem kl. 8.00-16.00 til NT.
Bestillingen skal ske senest en time før afgang.
Det vil være muligt at bestille Flexbus på rute 68F fra d. 16/8 2026

Flexbussen kører efter en fast køreplan, som man kender det fra en alm. regionalbus, men er der ikke andre der har lavet en bestilling, kører Flexbussen den direkte vej med kunden.
Det er nødvendigt at bestille din tur min. en time før afrejse.
Flexbus er en fleksibel trafikløsning, der supplerer de faste busruter i Frederikshavn Kommune.
Bussen kører behovsstyret, hvilket betyder, at den kun afgår, når der er bestilt en tur. Det giver byerne Østervrå, Præstbro, Lyngså og Voerså bedre adgang til offentlig transport i aften- og weekendtimerne.
Med Flexbussen bliver man kørt fra stoppested til stoppested med en flexbil i stedet for en almindelig bus.
Turen skal bestilles senest en time før afgang på:
Med Flexbus bliver du kørt i bil fra det stoppested, du bestiller turen fra, til det stoppested du bestiller turen til.
De oplyste tider i køreplanen er vejledende og du får mere præcise tider ved bestilling.
Prisen er den samme som almindelig bustakst.
Du får oplyst prisen, når du bestiller turen.
Du kan betale med betalingskort og Rejsebillet, eller via betaling i bilen eller flextrafiks hjemmeside.
Rejsebillet, skolekort, ungdomskort og pendlerkort er gyldige til rejsen.
Der kan være andre kunder i bilen, derfor kan turen blive lidt længere. Du betaler altid kun for den direkte vej.
Flexbussen kører fra stoppested til stoppested.
Se hvilke stoppesteder Flexbussen betjener i køreplanerne.
Flexbussen følger ikke bussens normale rute. Der kan være andre kunder i bilen, derfor kan turen blive lidt længere. Du betaler altid kun for den direkte vej.
Flexbus kan benyttes alle ugens dage, ifølge køreplanen.
Flexbussen kører ikke 24/12 og 31/12.
Hvis du ikke skal bruge din Flexbustur, skal du huske at afbestille den.
Da Flexbussen kører som en alm. bus med køreplan, er der ikke meget tid til at vente. Chaufføren kører derfor videre hvis der ingen kunder kommer ved busstoppestedet.
Hvis Flexbussen ikke er kommet senest 15 minutter efter det oplyste afhentningstidspunkt, skal du kontakte os på telefon 99 34 11 14. Bemærk afhentningstidspunktet kan variere fra tidspunkterne i køreplanen!
Hvis Flexbussen bliver mere end 35 minutter forsinket ift. det oplyste afhentningstidspunkt, kan du benytte vores Rejsegaranti.
Når du bestiller, skal du oplyse, hvor mange I er. Vi har plads til maksimalt 6 personer pr. vogn og tager imod bestillinger på maksimalt 18 personer i alt.
Du må medbringe bagage svarende til en stor kuffert plus en lille taske, som du kan have på skødet.
Du kan også medbringe barnevogn/klapvogn, kørestol, rollator eller førerhund. Husk at oplyse det ved bestilling, hvis du har bagage eller et hjælpemiddel med.
Hvis dit barn skal sidde i en autostol eller på en selepude på turen, skal du selv medbringe den og sikre dig, at dens muligheder for bespænding overholder gældende lovkrav.
Cykler kan ikke medbringes i en Flexbus
Førerhunde, servicehunde og små dyr i tasker/bokse kan medbringes. Det er gratis.