2026
Hvis du har brug for kørsel den 24. eller 25. december, skal du bestille din kørsel på telefon 72 48 92 48 kl. 8.00-16.00 i perioden den 9.11.2026 - 22.11.2026 begge dage inkl. (uge 46+47).
Hvis du har brug for kørsel den 26. december, 31. december eller 1. januar, kan du bestille din kørsel på telefon 72 48 92 48 kl. 8.00-16.00 i perioden den 9.11.2026 – 22.11.2026 begge dage inkl. (uge 46+47). Du kan også bestille kørslen i Flextrafik app og på NT.flextrafik.dk.
Inden du ringer
Når vi bestiller kørsel for dig til jul og nytår, har vi brug for lidt ekstra information.
Hav følgende oplysninger klar:
- Tidspunkter, der er vigtige for dig
Oplys om du skal være fremme eller hjemme på et bestemt tidspunkt.
Vi forsøger at imødekomme ønsker om afhentningstid.
- Den nøjagtige adresse, du skal til
Vejnavn, husnummer, etage, om det er til højre eller venstre, samt postnummer og by.
- Kontaktoplysninger på besøgsadressen
Fornavn, efternavn og telefonnummer på en person, der bor på adressen.
- Bagage eller hjælpemidler
Oplys hvis du medbringer bagage eller hjælpemidler.
Det er vigtigt, at der er plads til alle. Bagagerummet er forbeholdt hjælpemidler, så eventuelle gaver skal du kunne sidde med under turen.
- Om du rejser alene eller sammen med andre
Fortæl os, om du er alene afsted eller har andre med på turen.
Vigtigt at vide
Vær opmærksom på, at du skal være klar 30 minutter før det tidspunkt, du får oplyst, og at bilen kan komme op til 30 minutter efter.
Bestilte ture kan som udgangspunkt ikke ændres. Hvis du flytter, eller besøgsadressen ændres efter bestillingen, vil vi dog gøre, hvad vi kan for at hjælpe med at ændre din bestilling.
Telefonerne er lukket for bestilling den 24. december. Alle øvrige dage er de åbne fra 8.00-16.00