Hvis din Plustur ikke er kommet senest 15 minutter efter det aftalte tidspunkt for afhentning, skal du kontakte os på telefon 99 34 11 34.
Hvis Plusturen bliver mere end 35 minutter forsinket ift. det aftalte afhentningstidspunkt, kan du benytte vores Rejsegaranti. Det betyder, at du kan bestille en almindelig taxa eller få en til at køre dig og få udgiften refunderet. Læs mere om rejsegaranti her.
Hvis du skal videre med Plustur efter en bus- eller togrejse, skal du ringe til os, hvis bussen eller toget er forsinket. Så sørger vi for, at Plusturen stadig er der, når du når frem.
Rejsegarantien dækker ikke fly- eller færgebilletter. Rejsegarantien dækker heller ikke hotelophold og lign. eller forsinkelser der opstår ved skifte mellem NT's busser/flextrafik og tog fra DSB og GoCollective.