FORSKUDT KØREPLANSKIFTE

Køreplanskifte for tog og busser i december og januar

26-11-2024

Der er køreplanskifte for vores tog den 15. december 2024, mens køreplanerne for flere af de busser, der kører til og fra stationerne, først har køreplanskifte den 1. januar 2025. I overgangsperioden kan der være ekstra ventetid mellem bus og tog og dermed længere rejsetid.

Justeringerne betyder, at togene på både linje RE75 (Skagen – Frederikshavn - Hjørring – Aalborg – Skørping) og RE76 (Hirtshals – Hjørring) kommer til at køre 8 minutter tidligere end i dag.

Buskøreplanerne tilpasses først den 1. januar, da der har været uforudsete forhindringer, der har forsinket processen. Fra 1. januar vil busserne være tilpasset de nye afgangstider for togene.

Vi ved at det forskudte køreplanskifte er en udfordring for mange af de kunder, der kombinerer bus og tog. Heldigvis holder mange af vores faste pendlere en god og velfortjent juleferie, så problemet rammer så få som muligt.

Vi anbefaler alle, der skal med tog i Nordjylland, at tjekke de nye afgange og ankomster på Rejseplanen.dk. Hvis Plustur er en mulighed på rejsen, vil det også fremgå af rejseforslaget på Rejseplanen.