Justeringerne betyder, at togene på både linje RE75 (Skagen – Frederikshavn - Hjørring – Aalborg – Skørping) og RE76 (Hirtshals – Hjørring) kommer til at køre 8 minutter tidligere end i dag.
Buskøreplanerne tilpasses først den 1. januar, da der har været uforudsete forhindringer, der har forsinket processen. Fra 1. januar vil busserne være tilpasset de nye afgangstider for togene.
Der er ændringer til disse busruter: Frederikshavn bybus 1 og 2, 42, 77, 78, 80, 81, 82, 87, 202, 208, 209, 273, 275, 643, 800, 801, 802, 803, 804, 813, 815 (ny rute der erstatter 850 og 852), 817, 820, 822, 830, 831, 850 (erstattes af rute 815), 852 (erstattes af rute 815) og 940X.
Du kan se de nye buskøreplaner her på NTrejse.dk ca. 14 dage før, de træder i kraft.
Vi ved at det forskudte køreplanskifte er en udfordring for mange af de kunder, der kombinerer bus og tog. Heldigvis holder mange af vores faste pendlere en god og velfortjent juleferie, så problemet rammer så få som muligt.
Vi anbefaler alle, der skal med tog i Nordjylland, at tjekke de nye afgange og ankomster på Rejseplanen.dk. Hvis Plustur er en mulighed på rejsen, vil det også fremgå af rejseforslaget på Rejseplanen.