Med et Ungdomskort fra NT kan man rejse ligeså tosset man vil i Nordjylland og få rabat på rejser med bus, tog og metro i resten af landet. Og det er ikke de eneste fordele.
Tidligere fik man tilsendt sit Ungdomskort med posten, og man skulle som regel væbne sig med tålmodighed, da der normalt var ca. 14 dages leveringstid. I dag bliver Ungdomskort som udgangspunkt leveret i Rejsebillet-appen, så man blot skal downloade appen og hente sit Ungdomskort ned i den efter bestillingen på mitungdomskort.dk. Som regel er Ungdomskortet tilgængelig i appen med det samme. I enkelte tilfælde kan der dog gå op til et døgn. Men det er stadig langt hurtigere end de 14 dage.
Den korte leveringstid er især godt nyt for de mange, der hvert år får bestilt deres Ungdomskort så sent, at de ikke kan nå at få det før 1. skoledag. Og for dem, der nu slipper for at huske på, hvor de sidst lagde deres Ungdomskort.
Ungdomskort kan stadig bestilles som et fysisk kort.
Du kan læse meget mere om Ungdomskort her.