I august 2024 blev de første ændringer til Fremtidens Kollektive Trafik i Nordjylland indført. Vi opgraderer stoppestederne for expresbusserne og indsætter flere afgange, så det bliver lettere for flere at benytte den kollektive trafik.
Nu kan du således også stige på expresbussen ved Hegelystien og Bøgelunden i Hjallerup. Samtidig opgraderes otte eksisterende stoppesteder på strækningen mellem Aalborg og Asaa, som fremover betjenes af expresbusser.
Vi etablerer også nye stoppesteder mellem Nibe og Løgstør. Det drejer sig om helt nye stoppesteder ved hovedvejen i Sebbersund og Farstrup. Stoppestedet i Brøndum vil fremover også blive betjent af en expresbus.
Opgraderingen betyder, at stoppestederne blandt andet udstyres med læskærme med lys, en buslomme så bussen ikke længere skal standse midt på vejen, cykelparkering og infotavler.
Læs mere om expresbus her